Linjefag
Musik er sjælens stemme!
På OrkesterEfterskolen kan du vælge mellem fire forskellige linjefag, som alle byder på masser af musik!
Orkesterlinjen: På Orkesterlinjen kommer du til at være en del af skolens symfoniorkester - den klassiske musiks kongeorkester. Det er helt enestående i Danmark.
Udover deltagelse i symfoniorkestret bliver du også en del af mindre ensembler. Her kommer du i dybden med dit instruments muligheder sammen med andre.Korteaterlinjen: Sangerne på OrkesterEfterskolen har deres egen linje med fokus på både stemme og krop.Der arbejdes både med drama, solo- og korsang. Det hele fokuserer på din stemme og dens talrige udtryksmuligheder.
Sangerne fra korteaterlinjen har en meget fremtrædende rolle, når efterskolen laver koncerter. Med sang, drama og tekst bliver sangerne stærkt medvirkende til at gøre koncerterne til spændende total-oplevelser.
Klaverlinjen: Centrum på klaverlinjen er den ugentlige soloundervisning i 45 minutter og fællestimen, hvor alle pianisterne er sammen og spiller feks 4-hændigt og 8-hændigt.
Men klaverlinjen er meget mere end det.
På klaverlinjen udvikler du sig som musiker sammen med andre, og får mange chancer for at optræde - både solo og som kammermusiker.
Det er fællesskabet omkring det at spille, som gør hele forskellen.
Folkemusiklinjen: På folkemusiklinjen får du soloundervisning, særligt tilrettelagt hørelære/arrangement, repertoire (balladespil og gehørsspil) og sammenspil. Du kan også spille i symfoniorkestret, hvis du gerne vil! Alle andre fag er sammen med de andre elever, både skolefag og kor, musikhistorie, værklytning osv.
På skolen danser alle elever folkedans - og du får lov at spille til!

